Poetry Slam med Frank Langmack

Af Mona Østergaard, og Frederikke
Thøsing

Forståelse af Poetry Slam 

Vi ankommer til Gentofte Ungdomsskole, og finder hurtigt vej til workshoppen. 

Da vi kommer ind sidder 15 elever, og arbejder koncentreret med et eksempel på poetrey slam. Snart begynder debatten, og alle virker noglelunde engageret i projektet. Vi sætter os ned, og observerer disse forskellige opgaver eleverne får. 

Vi får hurtigt en fornemmelse af hvad poetry slam går ud på.

Poetry slam er en konkurrence hvor poeter, eller forfattere læser eller recitere originalt arbejde. Hvorefter de bliver beddømt af et publikum. 

Elevernes opgaver

Elverne får uddelt nogle opgaver, hvor de skal læse poetry slam op, med en bestemt følelse de skal udtrykke, mens de andre skal gætte hvad for en følelse de udtrykker. 

Workshoppen går ud på at udforske teksten, at gå i dybden med det, at lege med ordene, og lære selv at skrue en god fortælling sammen. 

Frank Langmacks kommentar

”Målet med workshoppen er, at kunne fortælle en personlig historie på en måde som gør det interessant for andre. 

Jeg synes workshoppen fungerer udover alle forventninger, jeg var i starten bange for at de ville være generte pga. det var børn fra andre skoler, men det tager de i stiv arm, lige fra starten af har de været meget gode til at åbne sig op overfor andre.” udtaler Frank Langmack, læreren fra Poetry Slam.

Frank Langmack, vinder af poetry slam 2004. 

Intertekstualitet

Et interview om intertekstualitet


skrevet af Oliver Krage, Victor Tillgaard og Christian Bek Fricke.

Frederik:

Frederik har det lidt svært med intertekstualitet, men han ved at det handler om parodier fra en anden historie. men han har haft chancen for at det kunne gå rigtig godt altså rigtig godt fordi han har haft det i skolen men det har sikkert bare ikke fanget ham. Han synes ligesom alle de andre at det er sjovt at arbejde på tværs a klasserne og han har det heldighvis nemt med at arbejde sammen med fremmede mennesker, hvilket har været tilfældet i de fleste interviews heldighvis! Han keder sig lidt for meget lyder det til. Fx spørger vi ham om det er sjovt og så siger han "det fanger mig ikke rigtigt" og så siger han bagefter at han gerne vil tage det, som et 2. valg igen, hvis det kommer, hvilket siger at han synes at future college er noget ,som skal overstås fordi, hvis han så gerne vil have noget igen, som er kedeligt. Går han vist ikke så meget op i de andre grupper og future college.  

Andreas:

Andreas er en løgner, vi starter med i interviewet og hører, hvad han ved om intertekstualitet, han siger han ikke ved noget om det. Efter interviewet siger han, han ved hvad det, efter han hørte de andre. Intertekstualitet var ikke Andreases første valg, men andet valg. Hvis han skal på Future College næste gang, ville han ikke vælge intertekstualitet. Han synes det er gået fint med at arbejde på tværs af klasserne. han kunne ikke nævne 3 film med intertekstualitet, det var kedeligt at høre på læren. Han er skuffet over Intertekstualitet holdet. Torsdag var den værste dag i Future College ugen for Andreas, fordi han havde intertekstualitet.

Thomas:

Thomas var nok den der var nemmest at interviewe han svarede direkte og rigtigt på vores spørgsmål. Det ser ud til at han kom på det han ville han elsker kultur og han ved at intertekstualitet er når man sætter tekster ind i tekster svarede han iskoldt. Ellers elsker han det, som alle andre godt kan lide lære nye mennesker at kende på tværs af skolerne typisk teenager. Da vi spurgte ham om det vi spørge alle om "kan du nævne 3 film med intertekstualitet og give eksempler" svarede han Scary Movie, Shrek og South Park. Han synes at det er relevant når man bliver ældre ikke arbejdsmæssigt, men når fyraften starter når du ser film er det sjovt at vide. Han er ikke så meget for at tage future college igen i uge 14 fordi han ved at når han allerede har haft det en gang er det ikke nødvendigt at tage det i samme sammenhæng, som future college. 

Messias i medierne og computerspil.

Eleverne på holdet "Messias i medierne" er generelt glade for holdet.  Det har levet op til deres forventninger, selvom de fleste fortæller at de ikke rigtig havde nogle. Mange af eleverne var ikke klar over hvad Messias overhovedet er, før de valgte sig ind på holdet. Men det kan jo selvfølgelig også derfor at de valgte det, for at lære noget nyt. Der var også et par stykker der ikke havde valgt holdet som prioritet. Men de er udtaler at de er glade, for at være kommet på holdet. 

Eleverne arbejder lige nu på et projekt der skal omhandle Messias, det er meget frit hvad de vil lave.

Computerspil

Der er dog en ting der undrer lidt, mange af eleverne nævner computerspil i undervisningen. De fortæller at deres lærer spiller spil på sin Ipod i timerne. Som smitter af på eleverne. Da vi spurgte Oliver Juul Reder, hvad de havde lavet igår, svarede han:"Hvad vi lavede, eller hvad vi burde lave?" Og fortæller efter at han bare spillede computerspil.

Det giver et indtryk af at undervisningen ikke er så hård, og eleverne selv bestemmer hvor meget de vil lave og lære i timerne. Når vi spørger eleverne varierer det også, hvor meget de mener du har lært. Per fortæller, at han har lært at tænke mere over de symbolske tegn i hverdagen.

Matematik trak ned.

Eleverne mener dog at matematik trak ned, at det mindede for meget om en normal skoledag. De tror at hvis det ikke havde været en del af pakken, ville der havde været flere der havde valgt sig ind på holdet.

Af Natasha Videcrantz Faurschou & Laura Hvass Albretsen

Lineære sammenhænge

Et interview fra Gentofte skole, viser hvad elverne laver på workshoppen Lineære sammenhæng.

af Oliver Krage, Victor Tillgaard og Christian Bek Fricke 

Andreas:

Andreas ser ud til at have svært ved at komme igang med projektet. Han synes at det er en god ide, men det er dårligt udført. Hans synes at det er meget kedeligt da vi spurgte ham, men det er forståeligt. De sidder bare på deres stole og skal skrive om liniære sammenhæng på et kopiark ikke lige en teenagers største drøm. Det var meget svært at spørge ham om, hvad de havde lært for når det var sådan nogle spørgsmål var svaret bare “har ikke lært noget” og det har vist noget at

gøre med at man ikke er aktiv nok, men at arbejde I flere timer er svært for det

første og, hvis man så skal sidde alene med et kopiark I ca 1 til 2 timer bliver

det kedeligt. De er meget isoleret på Gentofte skole der dermed gør det sværere

at arbejde siger Andreas.

Jonas:

Jonas udtaler at Future College er en god ide, men det hold han er kommet på,

virker bare som en almindelig skoledag med matematik. Poetry slam igår var

fedt, men linære sammenhæng er ikke lige Jonas. I timerne idag lærer de noget

om Kodinatsystemer og skæringspunkter. linære sammenhæng var ikke lige

det hold Jonas havde regnet med og faktisk ikke et hold, han havde ønsket at

komme på. At arbejde sammen er ikke noget de laver særligt meget af på linære

sammenhæng holdet. For det meste er det selvstændigt arbejde på linære sammenhæng.

En måde at fortælle sine følelser på

Hvad er Poetry Slam egentlig? Ja, det kan du få svar på her. Vi har nemlig været med til en af timerne, og har været så heldige at få lov til at interviewe nogle af eleverne.

Af Simone Nielsen & Stine Ersgaard.

Hvad er Poetry Slam? Er det en sang? Er det en sportsgren? Nej, Poetry Slam er en anderledes måde man kan fortælle sine følelser på.

I denne Future College uge har der været et hold kaldet Poetry Slam. Dette hold har lært hvad det er, hvordan man gør, hvilke ting man fortæller om, og de har gjort det foran hinanden.

Folket på Poetry Slam fortæller, hvordan det er at sige sine følelser på en måde, som de aldrig havde regnet med. Eleverne har fortalt hvad Poetry Slam er.                                                 

Siger ordene ikke sig selv? Nej ikke helt. Poetry Slam er en måde at fortælle sine følelser på, men ikke på en helt almindelig måde.

 Det kan være svært at fortælle hvad man føler for en anden person. Og på den måde kan man bruge Poetry Slam. Man starter med at skrive et digt. Derefter finder man en rytme, og fortæller digtet med rytmen.

Man kan skrive om noget man elsker rigtig højt, eller til nogen hvis man gerne vil have noget sagt.

Mange af eleverne har skrevet noget som de føler, en ting de elsker, hvad de tænker om landet eller andre folk, og det var ret spændende.

Eleverne fortalte, at det var ret sjovt, og at det var ret lærerigt.

Men! Selvom mange af eleverne fortæller at det var sjovt, var der også et par stykker som ikke synes det var lige sjovt. Og da der kun var to piger på holdet, er det måske heller ikke så godt planlagt. Bare et held at de to piger kendte hinanden.  

I Poetry Slam er der konkurrencer på Caféer. Det foregår sådan at man stiller sig op på en ”scene” og læser sit digt op, og så bliver man bedømt af nogle dommere fra 0,0 – 10,0. Publikum kan også have en indflydelse på dommernes point med deres klapsalver. Man må ikke bruge rekvisitter på scenen men må derimod illustrere sine følelser med bevægelser. Det er meget vigtigt af kunne performe og der kræver mod til at stille sig op og sige sine følelser højt. Vinderen er så den med flest point.

En dag med kulturforståelse

Af Laura Nielsen, Ida Paaske og Zoe Kølpin

Cecilie Skov Larsen har tilbragt de sidste to dage på holdet spor L, kulturforståelse. I dag d. 11/1 arbejdede de med forståelse af kultur og fordomme.

Kulturforståelse er et hold hvor de modtager læring om andre kulturer og ikke mindst deres egen kultur. Som Cecilie siger ”for at lære en anden kultur at kende skal man kende til sin egen.”

I dag har de arbejdet med fordomme om forskellige grupper. De har lavet et teater, hvor de skulle vise andres fordomme på en kreativ måde.

Cecilie Skov Larsen

I løbet af ugen skal de lære hvad kultur egentlig er, hvad størrelse det har i vores samfund, og hvad det vil sige at tilhøre en kultur.

”Jeg synes at mads er en rigtig god lærer i kulturforståelse, fordi han forklarer tingene grundigt, og han tager tingene stille og roligt. Jeg har ham også i samfundsfag og jeg synes han gør undervisningen mere forståelig.” udtaler Cecilie Skov Larsen.

At dømme efter Cecilie Skov Larsen har de første par dage været vellykket. 

Matematik? - Nej tak!

Matematikholdet lader ikke til at vække stor glæde hos holdets mange elever. Vi har spurgt nogen af dem, om hvad de synes om det, og de fleste var ikke ligefrem begejstrede.

De fleste af eleverne på Matematikholdet, har ikke valgt det, eller også var det deres 4. prioitet. Nogen af dem ville gerne have satire og derfor blev de nødt til også at vælge matematik, andre ville have reportage eller andet. Dem der så har valgt matematik, valgte det for at blive bedre til matematik eller fordi de regnede med at de kunne tage deres blækregning med. De fleste af dem er skuffede. De blev nemlig lovet i beskrivelsen af holdet, at de måtte tage deres egne  opgaver med, men de må alligevel ikke lave deres blækregning herovre.

-Vi får en masse kedelige kopiark. Vi må ikke lave blækregning, selvom der stod, at man kunne tage sine egne opgaver med, i beskrivelsen af holdet.

Nogen af dem ser så den positive side, og de synes, man lærer af at være på holdet. De mener, at det er godt at have matematik, så man kan blive bedre til det, man ikke er så god til, men ser nu alligevel ingen grund til, at de ikke kan medbringe deres lektier. 

Skrevet af Emma Vincze , Samanta Stouenborg og Mathilde Faghtmann